Som Club Manager vil Marco arbejde tæt sammen med bestyrelsen for at realisere klubbens strategiske mål og sikre en professionel og effektiv drift. Han vil desuden være en synlig figur i klubben og aktivt engagere sig i medlemmernes oplevelse, fællesskabet og de mange aktiviteter, vi har i gang.
Marco udtaler:
”Det er med stor glæde og ydmyghed, at jeg træder ind i rollen som Club Manager her i Helsingør Golf Club. Klubben har en stolt historie, et stærkt fællesskab og en flot golfbane, som vi kan være stolte af. Jeg ser frem til at bygge videre på det solide fundament, der allerede er lagt af medlemmer, medarbejdere og frivillige gennem årene.
Min dør er altid åben, og jeg ser frem til at møde jer alle – både på kontoret, i klubhuset og ude på banen. Har du en god idé, et spørgsmål eller bare lyst til en snak, så kom endelig forbi.
Jeg glæder mig til at være en del af Helsingør Golf Club og til sammen med jer at skabe en endnu stærkere og mere levende klub!”
Vi ser frem til at byde Marco velkommen og håber, at I vil tage godt imod ham. Der vil være mulighed for at hilse på ham tirsdag den 18. marts mellem kl. 15-16, hvor han vil være til stede i klubben.
Velkommen til Helsingør Golf Club, Marco!
|