Den sidste ordinære Holgers Drenge måned er over os, og det hele skal afgøres nu. Vil Peter Bjerregaard Flindt holde sin topplacering, er der nogen der kan nå Dennis Jeppesen i eclectic og hvordan er det nu lige vi slutter sæsonen.
Velkommen til efterårets nyhedsbrevet 2024.
Vi har nu kun 3 runder tilbage af dette års turnering, og der er allerede begyndt at tegne sig et billede af, hvem der skal krones i de forskellige rækker, og hvor trofæet som Årets Holger skal placeres i år.
I løbet af året har vi afprøvet flere turneringsformer, og forsøgt at ryste posen så der var noget for alles smag. Nogle har været med stor succes, andre med begrænset succes, og enkelte skal næppe gentages.
En af dem der især voldte mange udfordringer, var vores scramble turnering, hvor mange om eftermiddagen oplevede at en runde endte med at tage over 5 timer, hvilket vi selvfølgelig ikke kan byde hverken HD-medlemmer, eller klubben generelt.
Når sæsonen afsluttes, og inden vores generalforsamling vil der igen blive rundsendt et spørgeskema, der spørger ind til dette års Holgers Drenge, og vi vil allerede nu gerne bede jer gå i tænkeboks om, hvad der har været godt, og hvad vi kan forbedre til næste sæson.
Men, det er ikke slut endnu…
Igen i år var det ikke kun på golfbanen der skulle konkurreres, men også på smage, æstetik, næse og udseende. Det kunne lyde som en fredag på Københavneren, men det var vores traditionelle Vinbattle. En aften, hvor 2 af vores sponsorer fik lov til at komme frem og vise deres bud på gode vine, til skarpe priser.
Jørgen og Claus havde begge været i gemmerne og fundet både nye vine (orange vin) og gamle kendinge (JK) frem. Traditionen tro blev vinene stillet op mod hinanden i par – 2x2 hvide og 2x2 røde.
Rundt om på bordene blev der smagt, nydt og kommenteret – og begge duellanter bød ind med deres enorme erfaring og viden.
Blev der fundet en egentligt vinder - næppe, men alle havde nok deres favoritter.
Som vi tidligere har skrevet ud omkring, så afholder vi igen vores afslutningsturnering d. 5. oktober.
Det vil være med gunstart omkring kl. 10.00 afhængig af deltagerantal. Vi har et max på 72 deltagere og holdene vil blive afsløret, når I møder ind på dagen. På dagen vil I også blive fordelt på teestederne, hvor I skal starte.
Turneringsformen bliver en Mexicanscramble. En turnering, der spilles som en normal scramble med den lille tilføjelse, at den spillers slag man vælger, ikke får lov at slå igen.
Efter matchen vil der være buffet i Restaurant Foqus, der har lavet en lækker menu med svineskank, kartofler, salater og selvfølgelig sauce.
Prisen for deltagelse i middagen er 165,- og det betales ved tilmelding.
Vi er igen i år utrolig glade for vores sponsorer, og der er stadig plads til flere, så skulle du eller din virksomhed have lyst til at bidrage, så tøv ikke med at kontakte Dennis Kjeldsen på mail denniskjeldsenbb@gmail.com og fortælle ham om dit ønskede antal.
På vegne af Holgers Drenges bestyrelse
|