Se adresse

Om Kvinder og Golf 2024

NB. Kurset er fyldt op! Kontakt os for at blive skrevet på venteliste i tilfælde af afbud.

Et begynderforløb kun for kvinder

Golf er sjovt, udfordrende, sundt og socialt. Stort set alle kan være med – uanset alder og fysik, og det er aldrig for sent at lære. Golf er en fantastisk sport – også for kvinder! 

Kvinder & Golf 2024 er et effektivt, uformelt og inspirerende kursusforløb kun for kvinder! Som deltager får du ikke bare en effektiv introduktion til golfspillet. Der er også sat tid af til hygge og afslapning, og du vil naturligvis lære en masse andre skønne kvinder at kende – både de andre deltagere og vores coaches. Coachene er klubmedlemmer, som selv har været nye engang, og som er med under hele begynderforløbet.  

En glæde, der varer ved – også efter kurset  

Under hele forløbet har du altid nogen at dele oplevelsen med. Både når vi træner, spiller og puster ud på terrassen med mad og drikke. Og vælger du til sidst at fortsætte med at spille golf, så glæd dig til tiden efter begynderforløbet. Den tegner nemlig lys. Det er vores erfaring, at dine meddeltagere bliver dine golfvenner også efter kurset. Spørg selv vores garvede klubmedlemmer. De fleste vil svare, at de – efter mere end 5 år – stadig spiller med mange af dem, som de var på begynderkursus med.   

Prøvemedlemskab

Når du er deltager på Kvinder & Golf 2024 får du automatisk et uforpligtende prøvemedlemskab af golfklubben. Dette gælder indtil den 25. juni 2024.

Som prøvemedlem og deltager på Kvinder & Golf 2024 på kan du indtil den 30. juni 2024:

  • frit benytte dig af klubbens træningsfaciliteter
  • deltage i nyspillernes mandagsmatcher
  • deltage i eventuelle klubaktiviteter
  • fra den 4. juni frit spille golf på vores PAR 3-bane (vores 9 hullers-bane).

Begynderforløbet finder sted 5 tirsdage i træk fra den 30. april til den 28. maj – hver mødegang er 3-4 timer sen eftermiddag/aften og inkluderer mad og drikke


Pris  

Hele forløbet, inkl. træning, forplejning og diverse accessories, pr. person: Kr. 1.999,- 

Meld dig til Kvinder & Golf 2024 allerede i dag, og glæd dig til en ny æra fyldt med masser af sjove oplevelser, frisk luft, ny energi og – ikke mindst – nye venskaber! 

NB. At deltage i Kvinder & Golf 2024 er helt uforpligtende og ikke bindende.  

Tilmelding 

Send en mail til nyspiller@hgcgolf.dk og skriv følgende:

  1. At du ønsker at tilmelde dig Kvinder & Golf 2024
  2. Dit fulde navn og adresse
  3. Dit telefonnummer
  4. Din fødselsdato og -år (ikke CPR-nr.)
NB. Hvis du ønsker at låne et golfsæt, mens du er på kursus, så skriv også dét. Notér i så fald, om du er højre- eller venstrehåndet.

Senest en uge efter din tilmelding vil du modtage en opkrævning, og senest en uge inden kursusstart vil du modtage noget praktisk information, som du bedes læse inden kursusstart. 

Tilmeldingsfrist 

Senest den 23. april 2024 

Klik på nedenstående link og læs folderen om Kvinder & Golf 2024:

Folder Kvinder&Golf 2024 A5_1.pdf (0.4 Mb)
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970