Velkommen til info om banen.

I menuen i venstre er link til alle relevante oplysninger for spil på banen, baneguides, lokaleregler mm.

Her under er en nyhedsblog om arbejde på banen, særlige forhold f.eks. vognforbud, midlertidig lokalregler/bladregel. lejeforbedring og lignende.

Eftersåning af green

Kære Medlem,

Så er det blevet tid til eftersåning af greens. For at gennemføre det mest effektivt og til mindst mulig gene for medlemmer og gæster, er det besluttet, at vi i år tager 9 huller ad gangen. På den måde kan greenkeeperne klare 9 greens på en dag og hele eftersåningen gennemføres på 2 dage.

Flagene vil være placeret i forgrene på de 9 huller der arbejdes på.

Eftersåning kan kun gennemføres når det er tørvejr så derfor kan det ikke lægges fast i kalenderen hvilken dag det bliver. Men det er besluttet at vi forsøger i uge 40 (mandag-torsdag) alternativt i den efterfølgende uge.

Skulle du være uheldig, at eftersåningen sker på en dag hvor du gerne vil spille kan du evt. overveje at inddrage Par 3 banen i dagens runde.

Med venlig hilsen

GreenKeeperne

Eftersåning består af nogle arbejdsgange:

26092016 1

På billedet her over prikkes green. Der bliver lavet en masse huller på ca. 2-3 cm dybde, så der er plads til frø. På denne tid af året sås der med rødsvingel. Årstiden er varm god og fugtig, så frøet kan spire.

2609216 2

Her kan man se, at der er lagt nye frø ud på det prikkede areal. Derefter skal vi så feje de nye frø ned i hullerne.

26092016 3

Der er altid nogle frø, der ikke kommer ned. Så for at få de sidste frø med, så prikker vi en gang til, hvilket kan ses til venstre på billedet.

26092016 5

For at få en nogenlunde tilfredsstillende spilleoverflade tromler vi den eftersåede overflade, så den bliver jævn, og dresser den for at fylde de huller, der stadig står åbne, så frøet får jordkontakt.


Personlige erindringer og bidrag til HGCs historie.        

Hent Som PDF FIL

Jeg startede min tid i Helsingør Golfclub ved lidt af en tilfældighed. Det var min kammerat, som blev tilbudt stillingen som mekaniker, fordi han kendte den daværende chefgreenkeeper Jørgen Wilsom, men da han ikke var interesseret, spurgte ham, om det var noget for mig. Det var det, og jeg startede d. 01/04/1993 som greenkeeperassisten/mekaniker. For jer som ikke ved det, er jeg faktisk udlært landbrugsmaskinmekaniker.

Den første baneformand jeg var ansat under var Rolf Veberg. På det tidspunkt bestod staben af 3 mennesker, chefen, mig selv og gamle Erik (med cigaren).

Hvis man undrer sig over, hvordan det var muligt at drive banen med 3 medarbejdere, så vil jeg komme ind på det senere.

Kort tid efter blev Paul Renard baneformand og han havde uoverensstemmelser med Jørgen Wilsom, så det endte med, at Jørgen blev fyret, og jeg blev tilbudt stillingen som chefgreenkeeper. Jeg sad til samtale med Paul Renard og daværende formand John Finderup , næstformand Poul Leikerfeldt og kasserer Jens Audrup, som spurgte mig, om jeg mente, at jeg kunne varetage stillingen. Ja – det mente jeg da godt jeg kunne, for at passe græs er jo at passe græs, og da John Finnerup sagde til mig, ”nu skal du huske at fjerne bladene så græsset ikke bliver gult”, tænkte jeg, hvis det ikke er værre, så er der da ingen ko på isen. Men det skulle nu senere vise sig at der vare lidt mere i jobbet.

Læs mere

 Det var ca 8 måneder efter min ansættelse, at jeg blev chef og endnu 4 måneder derefter blev Jimmi ansat.De første 8 år, var det en meget broget skare ansatte, jeg havde med at gøre. Jeg kan nævne i flæng:

Sommerfuglene - kun ansat om sommeren!

En HA prospect, på det tidspunkt, hvor HA holdt til i Titangade, og der var Var rockerkrig. Derfor skulle prospecterne stå vagt om natten. Og han skulle være hos os om dagen, for ellers mistede han sin understøttelse. En dag var han dog blevet så træt, at han faldt i søvn på terrassen. Han blev fundet i sovende tilstand af Jørgen Wilsom, som behørigt vækkede ham. Rockeren troede, at han var blevet afsløret fordi, gamle Erik havde sladret, så han røg straks over til stakkels Erik og proklamerede, at ”sådanne nogen som ham skød man under krigen”.

Vi havde også en anden rocker ansat, men kun i 5 dage. Jeg vidste ikke, hvor han blev af efter det, men jeg fik senere at vide, at han sad i fængsel i Horserød. En sjov bemærkning er også, at vi fangede en bette muldvarp på banen, og vi smed den ude på pladsen inden den blev smidt helt ud. Rockeren gik hen og kiggede på dyret, og udbrød: ”er du gaaal en motherfucker”!!

Så var der Istvan, som kom fra Jugoslavien. Han havde en pæn trang til Vodka. En gang kunne jeg ikke forstå, hvorfor han ikke kom ind, så jeg kørte ud og ledte efter ham og så, at bilen holdt ved 12. hul. Så stod jeg ud for at finde ud af, hvad der var sket, og så hørte jeg snorkelyde omme bag bilen, hvor Istvan lå og tog sig en skraber. Så sagde jeg "Istvan, du kan da ikke bare ligge og sove", hvortil han svarede: ”Uhhh fik majet Vodka i går”.

Vi har også haft mange unge mennesker, som ikke rigtigt vidste, hvad de ville. Som ikke kunne komme op om morgenen, og som bare dalrede rundt. Mange af dem rettede sig faktisk ved at være i HGC og de kom faktisk videre i tilværelsen.

Jeg var på det tidspunkt den yngste chefgreenkeeper i Danmark. Jeg stod med en bane med meget lidt græs på fairway og i og for sig også på resten af banen. Den var i meget dårlig stand, men kravene var ikke så høje dengang. I de 20 år har jeg været igennem 2 økonomiske kriser. Og dette var den første. Der var stort set ingen penge dengang. Jeg kan huske, at Jimmi og jeg et efterår rendte rundt og sugede brændstof ud af maskinerne for at få brændstof til at kunne blæse blade væk. Der var ikke råd til brændstof – (det er der immervæk under denne krise). Mit formål var og har hele tiden været, at banen skulle være i en god stand, så medlemmer, som betaler en høj kontingent, også har noget godt at spille på og pænt at kigge på, når de har fri og skal nyde frugten af deres Investering. Men der var jo ingen penge. Jimmi og jeg er begge opvoksede på en gård, så vi tog vores fædres maskiner med på arbejde for at begynde at hæve standarden. Så der var nogen gange, at min far brokkede sig over, at hans maskiner var væk. I bund og grund er min og Jimmis far 2 store ukendte sponsorer. Fx har jeg lånt gødning fra min far, og så fik han det tilbage, når klubben havde penge. Under chaufførstrejken, hvor vi ikke kunne få brændstof, lånte jeg også min fars brændstof, og han fik det tilbage, da chaufførerne begyndte at køre igen. Det er altid godt med en god familie og baglandet i orden.

På daværende tidspunkt fandtes der kun en golfbanekonsulent i Danmark, han hed Martin Pedersen. Uddannelsesniveauet og know how indenfor golfverdenen var ikke på et særligt højt niveau dengang og man stolede ret meget på sælgerne, der kom med mirakelmidler. Der er nok købt mange mærkelige ting, som aldrig har haft den store virkning. Der blev kørt meget på den amerikanske måde, fordi Martin Pedersen havde og fik sin viden fra USA. Man kan se i bagklogskabens klare lys, at man aldrig skulle have lyttet til den mand. Men der var ikke andre alternativer. På et tidspunkt begyndte udviklingen at gå i alle mulige retninger, især da Svend Auken kom til som miljøminister. Da stod vi med et MEGET stort problem, fordi nu kom der en masse krav til sprøjtemidler, som vi indtil da havde kunnet bruge løs af, for at holde banen kørende. Jeg kunne se, at vi blev nødt til at lægge banen voldsomt om på det tidspunkt, for indenfor de lovpligtige fremtidige rammer, ville det blive umuligt at passe den nuværende bane. Men dette budskab var svært at få igennem. Daværende bestyrelser havde sit fokus andre steder, så jeg følte at jeg stod meget alene med at kunne se, at det på et eller andet tidspunkt ville gå den forkerte vej, og at det ville ramme – ikke bare mig men også spillerne. På dette tidspunkt begyndte klimaændringerne også at vise ansigt med vådere somre og hårdere vintre. Dette i kombination med den nye hårde miljølov, og det faktum, at vi ikke kunne få miljøministeren i tale, gjorde, at jeg følte mig meget alene mod resten af verden. Udenlandsk viden kunne ikke længere bruges, da de ikke havde samme restriktive miljøkrav. Indenlandsk viden var begrænset og til og med opbygget på amerikansk model, så en dag på kontoret tænkte jeg, at vi greenkeepere bliver nødt til at stå sammen her og bygge viden op, så jeg kontaktede Hans Beurling fra Furesøen Golf, som var en stor kapacitet indenfor greenkeeperverdenen. Jeg foreslog, at vi gik med på moden og dannede en ERFA-gruppe for greenkeepere, og Hans var enig, så vi begyndte at tænke på emner. Således blev ERFA-klubben ”Golfens Sønner” dannet, og pludselig stod vi med 120 års erfaring i en gruppe.

Vi gik 150 år tilbage i tiden og kiggede på, hvordan baneplejen var dengang. Det var selvfølgelig ikke pga det høje tekniske niveau, men det var for at finde tilbage til de græsarter, som kunne tåle de naturlige påvirkninger og klare sig. Vi fandt ud af, at Rødsvingel på det tidspunkt var meget dominerende, men da den var lidt bleg, var den røget ud af systemet, da amerikanerne rigtigt godt kan lide den stærke grønne farve. Vi fik udgivet en lille bog, for at vise omverdenen, hvad vi var kommet frem til mht til bæredygtigt græs, og dermed også få en diskussion i gang dels på landsplan, men det viste sig, at den også blev bemærket i udlandet. Den er oversat til 3 sprog og selv R&A fra St. Andrews var med i projektet, da de også kunne se fremtiden i det. Vi blev inviteret til England og holde foredrag på en stor konference (jeg var med som supporter, jeg holdt ikke noget foredrag ;O). Under processen med at skrive bogen, som tog 1 år, så var der en repræsentant fra R&A og besøge Helsingør Golf Club. Og denne bog er inddraget i undervisningen af greenkeepere i dag.

Link: http://www.danskgolfunion.dk/klubledelse-og-drift/klubnyt/2005/16/strategi-for-etablering-og-pleje-af-roedsvingel-paa-danske-golfbaner

I denne erfagruppe sad Chris Haspell, som var i Hørsholm på det tidspunkt, men tidligere havde han været i England, hvor han kom fra. Han arbejder i dag på Castle Stuart Golf links i Inverness i Skotland – og har blandt andet haft Scottish Open. Det var den første internationale turnering i verden som blev spillet på en rødsvingel bane. Så vores strategi var nok rigtig.

Jeg vil godt sige, at vores møder i ERFA-gruppen ikke lå i arbejdstiden, men om aftenen. Det ville nok ikke gå i mange andre firmaer.

Senere fusionerede vi med ”Junior Afdelingen”, som vi kaldte den, som var unge initiativrige assistenter, som senere er blev chefgreenkeepere, så jeg synes, vi står med en utrolig stærk og vidensstærk ERFA-klub i dag, og vi har konstant kontakt til DGU, vi har stadig kontakt til R&A, og vi har i forbindelse med de nye endnu mere restriktive miljøkrav været på forkant af situationen – om end det var svært, for vi fik meget sen udmelding om den – og var i konstant dialog med DGU for at få præciseret, nøjagtigt hvad det betød for os, samt at vi har opfordret en stadig støtte til udvikling og forskning inden for græspleje.

Jeg startede på greenkeeperuddannelsen, og det første kursus var oppe på Sandmosen ved Blokhus i Nordjylland, hvor vi skulle være 1 måned ad gangen – hvilket ikke var så fedt, når man havde en nyfødt søn derhjemme. Senere tog jeg basiskursus også på Sandmosen – igen en måned. Det var opstarten af greenkeeperuddannelsen, men jeg synes ærligt talt ikke, at den gav mig noget specielt, den var meget ringe – husk vi taler 18 år tilbage. Jeg havde ikke lyst til at fortsætte, da jeg ikke synes, jeg fik noget ud af det, og jeg havde som sagt en nyfødt, som jeg ikke havde lyst til at undvære i flere måneder ad gangen. Og ikke mindst det faktum, at jeg havde det daglige ansvar for banen, og det var lidt svært, når man ikke var der. Set i bakspejlet, skulle jeg nok have fortsat, men kun for at have papir på en uddannelse, jeg mener helt seriøst, at jeg har udviklet mig bedre ved IKKE at fortsætte, men desværre har jeg ingen papirer.

Mht udviklingen af banen, så kunne jeg se, at vi blev nødt til at køre banen mere professionelt. I og med, at vi står med en parkbane kunne jeg godt se, at de eksisterende træer havde begrænset levetid, så hvis vi bare lod stå til, så ville næste generation af spillere ikke kunne nyde det syn, som vi kan i dag. Så jeg fik en engelsk konsulent over – Bob Taylor. Han og jeg fik udarbejdet en stor rapport over træerne. På daværende tidspunkt var Ole Nielsen – pt chef på Passebækgård (de bliver så godt klædt på i Helsingør, så de bliver chefer selv) og Kasper Christensen – chef på Greve Golf Club – som skulle køre projektet med træerne. Det faldt dog sammen, da Ole forsvandt til Passebækgård. Så fik vi heldigvis Torben ind, så strategien fortsat kører, denne gang dog med en højere viden og kunnen. Vores pleje af træer er unægtelig en dyr løsning, men de kommende generationer vil få stor glæde af det.

Store turneringer

Vi havde en Challenge Tur i begyndelsen af 90'erne. Allerede der begyndte vi at klippe om natten for at være klar til om morgenen. Det var en meget stor turnering i Danmark på det tidspunkt.

Så kom Scandinavian Senior Open i August 2006. Inden turneringen var der i bestyrelsen endelig en forståelse for, at der skulle bruges nogle penge, for at få hævet standarden på banen, for dels var det en ros, at få turneringen, og det var også en mulighed for at promovere Klubben. Det var en sjov oplevelse, men det var bare en forsmag på, hvordan det var, at have den største turnering i klubbens historie, som var,

Nykredit Masters i 2007.

Her var der deltagere fra hele verden, og kronprinsesse Mary overrakte prisen til vinderen. Vi var oppe på at klippe fairway 2 gange om dagen en uge før, og under turneringen blev de klippet om natten. De ville ikke have morgenklipning. Der afduggede vi fairway med vandslanger. Forgreens og teesteder blev klippet om aftenen/nat og blev også afduggede om morgenen. Greens blev klippet 3 gange i døgnet: 1 gang om aftenen og blev rullet, når dagens match var færdig. Startede igen kl. 04:30 om morgenen og der blev greens klippet 2 gange og rullet for at få den påkrævede hastighed. Vi var ca. 15 mand om morgenen – der var frivillige fra klubben og andre greenkeepere stillede frivilligt op. Det er en gylden regel, at man hjælper hinanden under sådanne store turneringer. De sidste 4 dage nåede jeg ikke hjem, der havde jeg lejet et værelse på LO skolen for bare at få en smule søvn, for tiden jeg ellers skulle bruge på transport, den kunne jeg lige så godt bruge til at sove. Det var en kæmpe oplevelse, som jeg kunne unde alle chefgreenkeepere at prøve. Der er ikke mange chefgreenkeepere, som har prøvet 2 Europatourer lige efter hinanden, jeg tror, jeg er den eneste i Danmark.

Min forgænger havde kørt og tromlet fairway om foråret for at gøre dem jævne, men det havde resulteret i, at de var blevet bankende hårde og det har nok kostet et 6 cifret beløb at få dem løsnet igen gennem tiden. Tromlen, som der var blevet brugt, står i dag som springvand med vores logo på ved klubhuset. Så var jeg da sikker på, at den aldrig kom ud på fairway igen.

Som skrevet var det ikke en særlig pæn bane, jeg overtog, så der skulle noget udvikling i gang. Vi var den første bane i Danmark, der begyndte at dresse fairway for at undgå påvirkninger af klimaændringerne. Før i tiden var der mange banelukninger pga fugt, og disse lukninger blev reduceret voldsomt. Vi var en af de første baner, som begyndte at vertidræne fairway, maskinen fandtes på det tidspunkt ikke rigtigt i Danmark, så på en af studieturerne i England købte jeg en brugt maskine og fik den bragt til Helsingør Golf Club (den er slidt op). Der kunne man begynde at se, at græsset var begyndt at få de betingelser, der skulle til for at få en nogenlunde spilleoverflade. Og dette vil aldrig ske, hvis betingelserne ikke er der. Så kan du gøre nok så meget. Man kan ikke dyrke græs på asfalt.

Drivingbanen var en stor mudderpøl, jeg lagde Europaller ud, så folk kunne hoppe hen til de udslagsmåtter, der var derhenne. Der findes desværre ikke nogen billeder fra dengang. Der fandtes heller ikke stier, som man ser i dag, og om efteråret var det også et stort mudderhul, fx der hvor man går fra 3. Green til 4. teested. Så vi gik oppe på marken ved køerne for ikke at blive helt mudret ind, når vi nåede til teestedet.

Søen på 8 gravede vi selv ud og den forhøjning, der er på 6 tee er materialerne derfra. 13 green overtog jeg, lige da jeg var blevet chef, som et kæmpe mudderhul. Måtte tage alle materialer, som der var blevet kørt på, af igen, og starte forfra og bygge den op. På daværende tidspunkt var vi presset, fordi vi kun havde 17 huller, da vi manglede 13ende, og jeg kan huske, at Jimmi og jeg tog den efter fyraften og i weekenderne, når vi var færdige med at klippe gik vi derover igen for at arbejde på hullet, men de meget begrænsede materialer og materiel vi havde til rådighed, så den kunne komme i spil så hurtigt som muligt.

Hvis det havde været i dag, så havde jeg ikke accepteret formen på green, men man var jo meget ny i faget og under pres og gjorde sit bedste.

Par 3 banen

Det var Anders Sørensen, som designede den på små A4 ark og så byggede vi den op efter skitserne. Det tog et par måneder, så havde Jimmy og Ove lavet den. Den kom til at koste 735000 kroner, og den har vi jo haft meget glæde af.

På et tidspunkt havde vi en god økonomi i klubben, og der var mulighed for at optage lån til forbedring. Jeg havde længe argumenteret for, at vi skulle lave forbedringer af banen, men stod lidt som Palle alene i verden med det synspunkt. Desværre har det efterfølgende vist sig, og især i 2010/11 hvor svampehelvedet satte ind, at de manglende investeringer på banen har gjort det svært at klare sig overfor de strenge miljøkrav, de store klimapåvirkninger og de høje krav fra spillerne. Men vi gør vores bedste hver dag.

Jeg skrev tidligere, at jeg ville forklare, hvorfor vi, da jeg startede, kunne klare os med 3 mand. Dette skyldes selvfølgelig flere faktorer, dels stod Helsingør Hallen for klipning af fairways og roughen, dels var kravene til banen ikke så høje, men vi havde endnu ikke set konsekvenser af den global opvarming/klimaændringer – men den allerstørste spiller, det er miljøloven. Før i tiden sprøjtede vi efter de regler der var, som ikke var mange, og vi var på den måder stand til at sprøjte mange dårligdomme ud. Som tiden er gået, er kravene blevet strengere og strengere – og vi ligger med utroligt høje krav i dag, og det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ALDRIG har taget midler i brug, som ikke har været godkendte, således at både HCG og jeg på et hvert tidspunkt har kunnet se alle i øjnene og sige – vi er clean.

Men det skyldes også presset på banen. På det tidspunkt, kunne Jimmi og Erik og jeg gå ud og spille om morgenen 1, 2 , 17 og 18 hul og stort set ikke møde nogen mennesker. Når vi var færdige med at spille, gik vi ud og tog en kop kaffe og kørte derefter ud og klippede græs, og var stadig foran spillerne. Dette ændrede sig drastisk, da vi fik indført flexjob og førtidspension og de 6 ekstra ferie/fridage – det er en urealistisk tanke i dag.

Da krisen kradsede i Sverige, kunne det tydeligt mærkes i Helsingør. Ikke på antallet af spillere, men på affaldstømningen. For skraldespandene bugnede konstant med madpakker, som svensker tog med hjemmefra i stedet for at frekventere restauranten.

I de 20 år har jeg kun arbejdet under 4 baneformænd:

Rolf Weberg, Poul Renard, Freddy Jensen og Preben Kristensen

Jeg har haft ufatteligt mange sjove og spændende oplevelser med rejser i Spanien med Paul Renard, de mange studieture til England for at udveksle erfaringer med andre greenkeepere i verden, til Holland, til Tyskland. Hvis man skal se på de største udfordringer gennem tiden, så har det turneringsmæssigt været de store førnævnte turneringer, men den største udfordring, som vi står overfor nu og i fremtiden, det er miljøloven. Og jeg ville ønske, at flere var klar over, hvad vi reelt står overfor, så ville der måske være mere forståelse for banens stand engang i mellem. Derudover så er der også kommet så mange krav om registeringer: vandudgifter, miljøplanoverholdelse, APV, gødningsregnskab, og mange mange flere, som kræver mange arbejdstimer, og registeringer der jo ikke er vores spidskompetence. Hvor jeg før kunne koncentrere mig om kun at passe banen. Men det er der forståelse for i bestyrelsen – tak for det.

Så alt i alt har mine 20 år budt på rigtigt mange oplevelser, gode – gudskelov flest – så vel som dårlige, men ikke en dag er ens, og jeg nyder at komme på arbejdet tidligt om morgenen og stå og kigge ud over banen. Jeg mener, det er en af Danmarks smukkeste arbejdspladser.

Mange hilsener

Søren

HGC´s sponsorer

daennosv