Vi kan vist alle nikke genkendende til det meget omskiftlige april vejr på her vores breddegrader.

Sommer greens er næste lige taget i brug og så bliver der varslet frostgrader. Vi fik snevejr fredag morgen/ formiddag - se billede, oven i købet op til klubbens åbningsmatch. Mildest talt ikke ideelt. Og da jeg har endnu ikke set en “Vejr app”, der rent faktisk kontrollerer vejret, så må vi beslutte hvad vi så gør. Det er banens tarv der vejer tungest, så for at beskytte banen, specielt greens mod den frost vi har fået og får, besluttes det at flytte Åbningsturneringen. En beslutning der ikke er taget med let hånd, da vi ved at en hel del medlemmer har set frem til årets Åbningsmatch, inkl. mig selv. 

Men vi kan ikke riscikerer at skade banen og derved efterfølgende skulle bruge reparationstid og ressourcer på at udbedrer disse skader, hvilket så vil resulterer i at plejeplanen bliver “rykket”.

Igen, vi har desværre ikke kontrol over vejret, men vi må så træffe nogle beslutninger, beslutninger for at beskytte banen - hvilket så gerne fremover skulle resulterer i en god stand og en lang sæson.

Her en kort video der sætter spot på netop græs og frostskader.

God golf og god weekend,
Allan Woods
- Baneformand

Foto: Dennis Jeppesen