Kære medlemmer,

Grundet en gas utæthed, som stammede fra et gasskab, bag skuret ved køkkenet, var der et større opbud af brandvæsen og politi i klubben tirsdag den 16 april ved en ca. 17:30 tiden. 

Nogle medlemmer og ansatte kunne lugte gas, og der blev straks rettet henvendelse til de rette myndigheder. Gasanlægget blev lukket ned med det samme, og der arbejdes nu på at få rettet op på fejlen. 

Rent praktiskt betyder det at restauranten nu i et par dage benytter el-komfur, så der vil være nogle få ting som de ikke vil kunne lave.
Men, den traditionelle Påskebuffet er ikke i fare, lover Carina og Anders.

Med venlig hilsen,
Helsingør Golf Club