MANDAGSMATCHER

Velkommen til sæson 2017! 

Mandagsmatcher er en hyggelig og uformel anledning til at prøve dine golf-færdigheder af i samvær med andre nyspillere. Mandagsmatcher giver samtidig en god forsmag på, hvad det vil sige at spille med i en ”rigtig” match eller turnering – og for spillere på par 3-banen kan det være et godt skridt på vejen til at opnå DGU-kortet, som giver mulighed for f.eks. at spille på andre baner.

Hvem kan deltage i mandagsmatcher?

· Spillere med hcp. 32-54 med spilleret på 18-hullers-banen

· Par 3-bane spillere (nyspillere og let øvede)

Hvornår spiller vi mandagsmatcher?

Vi spiller hver mandag i sæsonen. Åbningsmatchen er mandag den 8. maj. Afslutningsmatchen er mandag den 25. september. 

Hvad tid spiller vi mandagsmatcher?

Spillere med hcp. 32-54 med spilleret på 18-hullers-banen spiller mandag fra kl. 17.06-18.27 med løbende start fra 1. tee. Der spilles 9 huller.

Par 3-bane-spillere mødes i klubhuset (loungeområdet) senest kl. 17.45 med gunstart (samlet start) kl. 18.00 på par 3-banen.

Hvad skal du gøre for at deltage?

For at kunne deltage i mandagsmatcherne skal du 

  1. Betale et engangsbeløb på kr. 250,-. Beløbet dækker hele sæsonen og bliver brugt til indkøb af præmier. Indbetal venligst til Susanne Milandt/Nyspillerudvalget på reg. nr. 4314 konto nr. 4314183517 eller til MobilePay 24460952. Husk at angive navn og medlemsnummer.
  2. Tilmelde dig i Golfbox (se nedenfor) senest 7 dage før kl. 16.00.
    Tider, der ikke anvendes, frigives seks dage før matchen spilles, så andre kan benytte de frigivne tider. Hvis du har tilmeldt dig en match, men bliver forhindret, skal du huske at afmelde dig matchen i Golfbox hurtigst muligt, så vi og din makker ikke står og venter på dig.
  3. Melde din ankomst på matchkontoret senest 15 min. før matchstart, så du kan få dit scorekort.

Spil-og-spis-matcher

Mandagsmatcherne erstattes tre gange i løbet af sæsonen af spil-og-spis-matcher. De dage spiller vi allesammen på par 3-banen med gunstart kl. 17.30, og vi slutter af med fælles middag (for egen regning) og præmieuddeling i klubhuset.

Spil-og-spis-matcherne spilles i år den 19. juni, 14. august og 25. september.

Du skal tilmelde dig spil og spis-matcher på samme måde, som du tilmelder dig mandagsmatcher. Afregning for middagen ordnes direkte med restauranten. 

Hvordan logger du på Golfbox?

1. Skriv dit brugernavn (dit medlemsnummer 4-xxxx) og password (de første 6 cifre i dit personnummer). Nederst til venstre under ”Klubturneringer” trykker du på enten 

  • Mandagsmatch, gunstart for par 3-bane-spillere – nyspillere og let øvede

eller

  • Mandagsmatch – 9 huller på 18-hullers-banen (hcp. 32-54)

2.  Tryk på den match, du ønsker at tilmelde dig, og tryk på knappen ”Tilmeld her”.

Du kan også vælge at benytte menuen ”Tilmelding til mandagsmatcher” i venstre side.

Holdkaptajner

Holdkaptajner er mere erfarne klubmedlemmer, der både deltager og hjælper til i forbindelse med matcherne. Holdkaptajnerne bidrager til, at alle føler sig velkomne og trygge på banen og i klubben.

Order of Merit 

Order of Merit er en form for rangliste, der løber over hele sæsonen for dem, der deltager i de almindelige mandagsmatcher. Jo bedre, du spiller, og jo oftere du deltager, jo højere kommer du til at ligge på ranglisten. Der tildeles point til de 10 bedste spillere i matcherne dels på 18-hullers-banen, dels par 3-banen. Der uddeles præmier i forbindelse med Spil-og-Spis-matcherne og ved afslutningsmatchen.

Se menuen Order of Merit.

Vi glæder os til at se nye og ”gamle” til en ny sæson!

daennosv