Se adresse

PINSETURNERING

PINSETURNERING
Med en kolossal flot tilmelding til ÅBNINGSTURNERINGEN er tiden nu ved at nærmere sig årets anden turnering i klubregi – PINSETURNERINGEN.

PINSETURNERINGEN - egentlig er der tale om to turneringer, en om formiddagen og en lige efter frokost - spilles som en Texas Scramble for 4-mandshold med gunstart start henholdsvis kl. 07.30 og kl. 13.00. I hver turnering opdeles deltagerfelter i to rækker ligeligt opdelt efter holdenes handicap.

Holdene tilmelder sig samlet. Den første spiller, der tilmelder sig, tilmelder de øvrige 3 spillere på holdet (og lægger ud for dem). Turneringen er en lukket turnering for medlemmer i Helsingør Golf Club. Alle medlemmer over 18 år med storbanetilladelse kan deltage, men kun hold hvor alle spillerne har et regestreret handicap kan vinde præmier. Spillere med handicap 36+ tildeles handicap 36.

Der er plads til 18 hold i hver turnering. Det vil være muligt at tilmelde sig uden om hold via mail til hgc.turnering@gmail.com (turneringsudvalget søger herefter at sammensætte hold).

GolfBox er åben for tilmelding så det er om at komme til tasterne hvis du/I gerne vil deltage i år og med udsigt til en fornøjelig pinselørdag – forhåbentligt med mulighed for at nyde en god frokost efter turneringen i restauranten.

Turneringsudvalget.
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970