Ny bestyrelse i Helsingør Golf Club
|
|
Ny bestyrelse i Helsingør Golf Club
|
| |
|
Kære medlemmer af Helsingør Golf Club
Tak for en veloverstået ekstraordinær generalforsamling og for jeres store opbakning til klubbens fremtid. Det er med stolthed og ydmyghed, at vi som nyvalgt bestyrelse påtager os ansvaret for at føre Helsingør Golf Club videre. Vi glæder os til at arbejde for klubbens udvikling og til at skabe værdi for jer, klubbens medlemmer.
Tak til den tidligere bestyrelse
Først og fremmest ønsker vi at takke den tidligere bestyrelse for deres indsats og engagement i Helsingør Golf Club. De har lagt et stærkt fundament, som vi ser frem til at bygge videre på.
Præsentation af den nye bestyrelse
- Martin Nøhr, 4-1178: Formand
Baggrund: Selvstændig og indehaver af Offpiste Aps.
- Michael Sundstrup, 4-3412: Næstformand
Baggrund: Udvikler af diagnose udstyr til kræft analyse.
- Søren Lolk, 4-3399: Kasserer
Baggrund: Indehaver af forsikringsagenturet Caplin Assurance ApS.
- Thomas Brostrøm Buchwaldt, 4-3942: Menigt medlem
Baggrund: IT- og digitaliseringsansvarlig i nonprofit omsorgsorganisationen, OK-Fonden.
- Jesper Lilledal, 4-3603: Menigt medlem
Baggrund: Partner i investeringsfond.
- Christina W. Dunker, 4-3975: Menigt medlem
Baggrund: F&B manager.
- Peter Bjerregaard Flindt, 4-398: Menigt medlem
Baggrund: Arkitekt, tidl. greenkeeper i Rungsted GK
Vi er en alsidig og engageret gruppe, der ser frem til at samarbejde om at videreudvikle Helsingør Golf Club til glæde for alle medlemmer.
Vores første fokusområder
I de kommende uger vil vi arbejde på at skabe overblik over klubbens økonomi, aftaler og igangværende projekter. Vi skal konsolidere os som bestyrelse og kigge på, hvordan organiseringen skal være fremadrettet. Det er et klart ønske at inddrage de mange engagerede medlemmer, der er i klubben og vi vil i det nye år strukturere indsatsen ift. involvering i de forskellige udvalg i klubben.
Et af de højest prioriterede områder bliver desuden at følge op på det arbejde, der allerede er lavet ift. ansættelsen af en Club Manager. Dette kommer til at have afgørende betydning for organiseringen og det fremadrettede arbejde.
Vi prioriterer også en åben dialog med medlemmerne, og vil løbende dele opdateringer om vores arbejde.
Juleafslutning
Vi vil gerne give muligheden for, at man kan komme og sige god jul til hinanden og hilse på den nye bestyrelse. Derfor holder vi en uformel ”juleafslutning”, hvor vi byder æbleskiver og gløgg sammen med Restaurant Foqus:
📅 Søndag den 22. december
⏰ Kl. 12:00-14:00
📍 Restaurant Foqus, Gl Hellebækvej 73, 3000 Helsingør
Her får vi mulighed for at ønske hinanden god jul, og det bliver muligt stille spørgsmål til den nye bestyrelse og dele idéer til klubbens fremtid. Uanset, at det desværre er med lidt kort varsel, så håber vi at se så mange som muligt.
Endnu en gang tak for jeres tillid. Vi glæder os til at arbejde for Helsingør Golf Clubs fremtid – sammen med jer.
Med venlig hilsen
Martin Nøhr,
På vegne af den nye bestyrelse
Helsingør Golf Club |
|
|
11. december 2024
Ny bestyrelse i Helsingør Golf Club Præsentation af den nye bestyrelse i Helsingør Golf Club anno dec. 2024. Invitation til "Juleafslutning".
Læs mere |
|
30. november 2024
Ekstraordinær generalforsamling Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling ONSDAG den 11. december på Konventum
Læs mere |
|
23. november 2024
Forslag om kontingentstigning forkastet På søndagens ekstraordinære generalforsamling stemte medlemmern eom bestyrelsen HGC Foreever plan.
Læs mere |
|
|
|
|
|
|