Se adresse

Helsingør Ugen 2022

Helsingør Ugen 2022

« Tilbage
Carsten Brender  -  
d. 11. august 2022

Lørdag den 6. august sluttede den 45-tyvende udgave af Helsingør Ugen.

I denne udgave er der spillet 11 turneringer med 765 tilmeldte spillere fra 19 danske, 4 svenske klubber og én norsk.
 

Vi har haft starterfunktionen besat i godt 24 timer i løbet af ugen eller i gennemsnit 3,5 timer pr. dag. Det er blevet til over 200 starter og samlet er der spillet knapt 1000 timers golf i løbet af ugen.

Det er ret meget golf på en uge.
 

I løbet af ugen blev der uddelt ca. 30 sæt præmier, ca. 100 flasker vin til tættest på pinden konkurrencerne samt rigtigt mange klappepræmier som Landströms Golfakademi (shoppen) har sponseret. Stor tak til dem.
 

Vi kunne fejre at Mogens Brix Haupt for 40-tyvende gang deltog i Helsingør Ugen og for 25. år sammen med hustruen Bitten (der desværre blev syg og ikke kunne spille).
 

Vi oplevede ikke et hole-in-one under denne uges turneringer, men en enkelt spiller kunne præstere et "hole-in-bag" slag.
 

Vinder af den gennemgående konkurence om at komme tættest på flaget på hul 13 blev Mariann Lund Nielsen med et slag 37 ca. cm. fra hullet - flot.
 

Der har været to nye tiltag på programmet i år. Det ene var, at de blev spillet fra teesteder, der afspejler spillerens handicapniveau – eller det teested som GolfBox anbefaler. Dette tiltag har fået en noget blandet modtagelse og det kommer vi til at evaluere på frem mod næste års Helsingør Uge. Det andet nye tiltag var en Hallington turneringen – en lidt anderledes spilleform som blev pænt modtaget.
 
Vi oplevede en meget lang (og varm) torsdag, hvor vi spillede en to mands scramble. Sådan har det været tidligere og selv om denne turnering er meget populær, den var rent faktisk overtegnet, så kommer vi også til at gentænke den, så de sidste spillere ikke skal bruge op til og måske over 6 timer for en runde. Godt det ikke regnede den dag.
 

At gennemføre Helsingør Ugen kræver at mange ting går op i en større helhed.
Vejret har været på vores side – ikke at vi kan gøre så meget ved det, men det er alt andet lige sjovere når solen skinner.
 

Rammerne.
Shoppen har været åben for dels sidste øjebliks handler og de mere spontane, når tilbuddene på bøjlestængerne har været tilpas attraktive. Restauranten som har sikret lækker mad og kolde drikke når vi er kommet ind fra runderne, har stået for festen om tirsdagen og har naturligvis en rigtig stor aktie i lørdagens fest også. Både shop og restaurant har igen i år leveret broderparten af de mange præmier vi har spillet om.

Kæmpe tak til både shop og restaurant for at bidrage til at rammerne for ugen var tip-top.
 

Banen.
Selv om der blev fundet små skønhedsfejl, så har vi overordnet set haft to rigtig fine baner at spille på. Det er kun muligt, når der er greenkeepere, der står op før eller samtidigt med solen for at tromle og klippe greens, klippe teesteder og fairways så græsset ikke bliver for langt og banen kan stå i den bedste udgave af sig selv. Og hvis greenkeeperne ikke har kunnet nå det hele om morgenen inden turneringerne gik i gang, så er de mødt ind igen om aftenen for at gøre arbejdet færdigt.
 

Kæmpe tak til drengene fra greenkeepergården for indsatsen op til og under Helsingør Ugen.
 

Hjælperne
Kæmpe tak til alle jer der kom og gav en hånd med som startere, med indtastning af resultater, kørte med servicevogn m.m., m.m. Ingen nævnt ingen glemt, og alligevel skal der lyde en speciel tak til Torben Holmstrøm for med stor tålmodighed at guide os når vi f problemer i GolfBox.
 

Tusinde tak til jer alle.
 

Udvalget.
Og selvfølgelig skal der lyde en kæmpe tak til udvalget for indsatsen og de mange timer der er brugt på at planlægge og tilrettelægge Helsingør Ugen. Tak for at I under Helsingør Ugen at være de første om morgenen for at klargøre dagens turnering og de sidste til at gå hjem når forberedelserne til næste dags turnering var slut.
Uden jeres indsats havde der ikke været en Helsingør Uge.
 

Kæmpe tak til jer.
 

Deltagerne.
Ingen tilmeldinger ingen turneringer. Og det, at der er så stor tilslutning, er med til at gøre det sjovt at være med til at arrangere bl.a. Helsingør Ugen. Prikken over i’et er, at vi møder så mange rigtig glade mennesker på teesteder, fairways, greens, restaurant m.v. i løbet af ugen.
 

Tak for opbakningen.
 

Tusinde tak for i år – og på gensyn næste år.
 

På turneringsudvalgets vegne
 
Carsten
 
 
Se billeder fra Helsingør Ugen her og alle resultaterne på GolfBox.
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
27. april 2024
Race to Lydinge (Pinseturnering)
Race to Lydinge/Pinseturneringen nærmere sig og med allerede 66 tilmeldte er vi godt på vej til at gentage succesens fra sidste.
Læs mere
30. august 2023
KLUBMESTERSKAB 2023
Efter en nat og morgen med kraftig regn og en udsættelse af sarten på førstedagen med en time fik vi i weekenden den 26. -27 august kåret pretes klub- og række meste.
Læs mere
11. august 2022
Helsingør Ugen 2022
Den 45. tyvende udgave af Helsingør er færdigspillet og her kan du læse lidt om ugen. Se også billederne fra ugen i galeriet
Læs mere
Helsingør Golf Club
Gl. Hellebækvej 73
DK - 3000 Helsingør
Tlf.: +45 4921 2970
CVR: 57033215
Klubkontoret
   
Administrator log ind
Helsingør Golf Club | Gl. Hellebækvej 73 | 3000 Helsingør | Tlf.: 4921 2970