De første træer er plantet

Vi er så småt gået i gang med arbejdet med vores træplan for banen.
De første syv træer er nu plantet mellem hul 7 og 8 samt ved hul 2 og 5. I alt skal vi plante 20 nye træer i løbet af vinteren, så der kommer flere til rundt omkring på banen.
Vi har desværre også måttet sige farvel til et par træer, som enten er blevet ramt af sygdom eller har lidt skade i blæsevejret. De er nu ved at blive fjernet fra banen.
Så selvom golfsæsonen går på hæld, sker der stadig noget derude. Vi glæder os til at følge udviklingen og se de nye træer vokse til.
Og så lige en lille ekstra ting: Husk, at vores lokalregel giver frit drop ved træer med støttepind.