Lille status fra Helsingørugen
Det blæser godt i dag, men det har bestemt ikke blæst liv og humør væk! Der er stadig masser af aktivitet, gode grin og glade golfspillere rundt omkring i klubben under Helsingørugen.
Samtidig knokler vores dygtige greenkeepere hver eneste dag for at holde banen i topform, så den står flot og klar til alle ugens spændende turneringer. En stor tak til dem for det store arbejde – også i blæsevejret.
Vores fantastiske banestartere gør også et kæmpe arbejde med at tage imod medlemmer og gæster og sende dem godt afsted på deres runde.
Her er det Lene, som mange af jer kender. Hun har været medlem af klubben i mange år og er en af vores erfarne banestartere. Med et smil og et venligt ord er hun med til at give både glade – og måske lidt nervøse – medlemmer og gæster en god start på dagen.
Det er netop de mange frivillige kræfter, der er med til at gøre Helsingørugen til noget helt særligt.
Selvom du måske ikke selv skal spille i dag, så kig endelig forbi klubben og oplev den gode stemning. Der er stadig et par ledige pladser ved langbordsmiddagen i aften – kontakt Restaurant Foqus direkte, hvis du vil være med.
💙 Tusind tak til alle vores frivillige og medarbejdere, som er med til at gøre Helsingørugen til noget helt særligt
