Har du et stykke af Helsingør Golf Clubs historie derhjemme?

Har du et stykke af Helsingør Golf Clubs historie derhjemme?


 

Frem mod vores 100-års jubilæum vil vi gerne fortælle historien om Helsingør Golf Club gennem billeder – og her håber vi, at vores medlemmer vil hjælpe.

Vi leder især efter ældre billeder. Måske har du et fotoalbum stående på reolen, en kasse med gamle billeder på loftet eller nogle digitale billeder fra tidligere tider i klubben.

Vi vil meget gerne modtage 3-5 af dine bedste billeder, som fortæller noget om livet i klubben gennem årene.

Det kan være billeder fra turneringer, klubhuset, banen, frivillige, jubilæer, arbejdsdage eller hyggelige øjeblikke med gode golfvenner.

Har du en lille historie til billedet, må du meget gerne sende den med. Skriv også gerne, hvem der er på billedet, og cirka hvornår det er taget, hvis du ved det. Du kan sende den til vores klub mail: klubmail@helsingorgolf.dk

Måske har du også lyst til at hjælpe os med at gennemgå klubbens gamle billeder og finde de små historier, som fortjener at blive fortalt.

Hvis du har billeder eller har lyst til at give en hånd med, så kig endelig forbi kontoret eller tag fat i Kamilla.

Vi glæder os til sammen med jer at samle historien om Helsingør Golf Clubs første 100 år.

Skriv til os

+4549212970