Bioblitz på golfbanen – skal du nå at være med i morgen?
I morgen, tirsdag den 1. juli kl. 7.30, går vi i gang med at kigge lidt ekstra godt efter alt det liv, der gemmer sig på vores bane.
Helsingør Golf Club er nemlig med i Bioblitz – et initiativ, hvor golfklubber sammen med medlemmer og frivillige registrerer planter, dyr og svampe på banen.
Vi får stærk hjælp fra vores juniorhold, som går i gang med at undersøge banen og se, hvad de kan finde af små og store naturoplevelser lige her i vores egen baghave.
Bioblitz er en sjov og anderledes måde at opleve golfbanen på. For banen er ikke kun fairways, greens og bunkers. Den er også levested for insekter, fugle, planter, svampe og alt det, vi måske ikke altid når at lægge mærke til, når vi jagter næste slag.
Alle observationer registreres i appen Arter.
Har du interesse for natur, fugle, planter, insekter eller biodiversitet generelt, er du meget velkommen til at være med eller hjælpe til. Jo flere øjne vi er på banen, desto mere får vi registreret.
Skal du nå at være med?
Så download gerne appen Arter og hjælp os med at registrere naturen på og omkring banen.
Vi glæder os til at se, hvad juniorerne og de øvrige deltagere finder – og til at dele mere fra dagen.
Læs mere om Bioblitz her:
https://www.danskgolfunion.dk/bioblitz-sammen-kortlaegger-vi-naturen-paa-golfbanen