
En superfrivillig
Morten – en superfrivillig med hjertet i Helsingør Golf Club
Det er søndag aften, og der falder let regn over Helsingør Golf Clubs par 3-bane. Jeg støder på Morten Nielsen – iført højt humør og med et fast blik i øjnene – mens han er i gang med at sætte pinde op til opmåling af par 3-hullerne. Det er præcis sådan, man møder Morten: engageret, praktisk og fuld af drive – også når det regner, og de fleste andre er gået hjem.
Morten Nielsen er 43 år, født og opvokset i Helsingør – en ægte helsingoraner. Siden 2002 har han været medlem i Helsingør Golf Club og har også lokket flere af sine familiemedlemmer med til at blive en del af klubben, og det er tydeligt: HGC er mere end en golfklub for Morten – det er en livsstil.