Golf handler om meget mere end spillet
I denne uge sagde vi farvel til et medlem, som har været en del af Helsingør Golf Club siden 1992.
Hun kom forbi klubben for at spise frokost med en god veninde og tømme sit skab en sidste gang. Men hun tog ikke kun afsked – hun gav også lidt videre.
Hendes elektriske golfvogn blev givet til veninden, og sit golfsæt valgte hun at donere til klubben, så nye golfspillere kan få glæde af det.
Det er en gestus, der siger meget om den kultur og det fællesskab, vi gerne vil værne om i Helsingør Golf Club.
Samtidig oplever vi stor tilgang af nye medlemmer. Mange er helt nye i golfsporten, og vi ser også flere unge mennesker, som har fået lyst til at prøve kræfter med spillet. De møder op med stor nysgerrighed og lyst til at lære.
At nogle giver stafetten videre, mens nye kommer til, er en smuk påmindelse om, hvad en golfklub også er: Et fællesskab, hvor erfaring, udstyr og gode oplevelser går i arv.
Tak for den flotte donation. Vi er sikre på, at golfsættet snart får nyt liv hos en af klubbens nye golfspillere