Små handlinger gør en stor forskel

Små handlinger gør en stor forskel


Noget af det bedste ved Helsingør Golf Club er alle de medlemmer, der helt af sig selv giver en hånd med.

På vores daglige runde rundt i klubben mødte vi i dag et medlem, der stod og fejede småsten væk i kælderen, så de ikke blev ved med at trille ned foran døren. Lidt senere kom Ove forbi kontoret og spurgte, om klubben kunne bruge en stor pose brugte golfbolde. Dem kan vores nyspillere og juniorer nu få stor glæde af. Der er også flere der har været flittige til at hjælpe med at vande vores tørstige blomster på terrassen hen over sommeren.

En stor tak til Ove for den flotte donation og tak til alle jer, der ser et behov og bare går i gang. Det er præcis den slags initiativer, der gør vores klub til noget særligt.

Vi ved også, at der er mange, som gerne vil hjælpe lidt til. Lige nu kunne vi faktisk godt bruge et par ekstra grønne fingre til blomsterne på terrassen. Når solen står højt, har de brug for lidt ekstra vand og lidt kærlig pleje. Har du lyst til at give en hånd med, så kig endelig forbi kontoret. Der er altid små opgaver, hvor en frivillig indsats gør en stor forskel.

Til sidst en lille praktisk ting. Flere af jer har gjort os opmærksomme på, at der indimellem kan være lugtgener fra affaldsspandene i kælderen. Derfor prøver vi hen over weekenden en ny løsning, hvor affaldsspandene flyttes ud til enden af bygningen.

Vi håber, I vil hjælpe os ved at tage jeres affald med ud til den nye placering. På den måde kan vi sammen holde kælderen ren, pæn og mere indbydende for alle.

Tusind tak til alle jer, der er med til at passe godt på Helsingør Golf Club. Det er jeres engagement, der er med til at gøre vores klub til noget helt særligt. 💙

Skriv til os

+4549212970