Tak for en fantastisk Helsingør-uge

Sikke en uge det har været!
Det strømmer ind på kontoret med skønne tilbagemeldinger om en uge fyldt med golf, fællesskab og masser af gode oplevelser. Vejret har været med os, stemningen har været fantastisk, og engagementet fra både deltagere, de mange frivillige, restauranten og alle, der har bidraget bag kulisserne, har været helt i top.
En helt særlig tak skal lyde til vores fantastiske turneringsudvalg, som endnu en gang har lagt et kæmpe stykke arbejde i at planlægge og afvikle ugen. Der ligger mange timers forberedelse og koordinering bag, så vi andre bare kan møde op, spille golf og nyde fællesskabet.
En stor tak skal også lyde til alle de frivillige, som har hjulpet før, under og efter turneringerne. Uden jer kunne vi ikke skabe en uge som denne.
Vi har nydt dejlig mad, god underholdning og masser af flotte golfoplevelser. Ugen sluttede af med et brag af en fest, og det forlyder, at det blev en lidt sen aften for nogle af jer.
Tusind tak til alle, der har været med til at gøre Helsingør-ugen til noget helt særligt.
Den bliver svær at toppe næste år. Men heldigvis er 2027 også noget helt særligt. Her fejrer Helsingør Golf Club 100-års jubilæum, så vi lover allerede nu at gøre os umage for at skabe en uge, der bliver mindst lige så mindeværdig.