En stor tak til vores sommerferiehjælp Mads

Vores sommerferiehjælp Mads, som til daglig sørger for, at vores buggies altid står rene og flotte, når I skal ud at køre, har også kastet sig over driving rangen.
I går gjorde han en kæmpe indsats med at rengøre måtterne og samle knækkede tees op over hele rangen. Det har virkelig gjort en forskel, og området står nu superflot og indbydende.
Vi vil derfor gerne bede om en lille hjælp fra jer alle. Når I er færdige med at træne, må I meget gerne tage et øjeblik til at samle jeres knækkede tees op. Det er en lille indsats, som gør en stor forskel og hjælper os med at holde vores faciliteter pæne for alle.
På forhånd mange tak for hjælpen – det sætter både vi på kontoret og Mads stor pris på.